Erik Rasmussen trækker sig fra driften i JRV

JRV’s grundlægger trækker sig fra driften – men fortsætter som et aktivt medlem af bestyrelsen.

I en alder af 71 og efter 53 år som frontfigur, medstifter og leder af JRV A/S har Erik Rasmussen valgt at trække sig tilbage fra den daglige drift.

Erik grundlagde med sin bror JRV i 1968, og det blev startskuddet på den lange række af innovative ventilationsløsninger, som vi er kendt for i dag – og som vi med stolthed fører videre i opfinderbrødrenes ånd.

Fra Erik skal lyde en stor tak til alle medarbejdere, kunder og leverandører for en fantastisk rejse, som han aldrig vil glemme.

”Jeg er stolt og glad over, at min bror og jeg for over 50 år siden sprang ud som selvstændige. Det har været en spændende rejse, der har bragt mig utrolig mange glæder. Jeg kan se en ny generation, der er parat til at føre JRV ind i fremtiden med de samme principper, som min bror og jeg. Der skal lyde en stor tak til alle de medarbejdere, der har været ansat i virksomheden gennem årene. Uden dem var JRV ikke blevet til den virksomhed, den er i dag”

Erik Rasmussen slipper dog ikke JRV helt. Han vil stadig være at finde i virksomheden, da han fortsætter i JRV’s bestyrelse som aktiv formand.

En kæmpe tak skal der lyde til Erik Rasmussen – uden ham, var JRV ikke den virksomhed, den er i dag!

DEL GERNE DETTE INDLÆG