Service- og valideringseftersyn af Ventilationsanlæg

Med omtanke er et godt miljø og reducerede driftsomkostninger indenfor rækkevidde

Efter etablering af et ventilationsanlæg er det vigtigt, at der fremadrettet føres et jævnligt eftersyn. Desværre oplever vi en tilbøjelighed til, at dette nedprioriteres i en travl hverdag. Formålet med serviceeftersynet er at forebygge skader på anlægget, minimere risikoen for driftstop og nedluk, reducere energiforbruget og driftsomkostningerne samt forlænge anlæggets levetid.

Ventilationsanlæggene er ofte i drift mange timer i døgnet, mange steder kører de konstant. Et manglende eftersyn og rensning af kanaler kan medføre, at anlægget ikke fungerer optimalt og derved giver en falsk tryghed. Ved vores service og målinger sikres den højeste opnåelige sikkerhed for, at der bliver produceret og arbejdet under beskyttende forhold.

Et serviceeftersyn der matcher dit anlæg

I samarbejde med dig tilbyder JRV professionel rådgivning til at sammensætte det serviceeftersyn, der passer til dit ventilationsanlæg. Alt efter ønske kan der med fordel udarbejdes en løbende servicekontrakt med faste intervaller. Dette er med til at forlænge ventilationsanlæggets levetiden, samt holde installationerne i en stand, så du ikke behøver at bekymre dig, om anlægget fungerer optimalt. Med fast kontrakt eller uden servicerer JRV altid efter retningslinjerne iht. VENT-ordningen. Efter hvert eftersyn vil kunden få fremsendt en rapport, hvori der dokumenteres for det pågældende servicebesøg. I tilfælde af kommentarer eller anlægsskader registreret under besøget, vil der blive ført en god dialog om, hvorledes dette kan håndteres samt forebygges fremadrettet.

Hvorfor et service- og valideringseftersyn?

  • Sikre fortsat personbeskyttelse samt arbejdsmiljø og indeklima

  • Minimere muligheden for driftstop og nedluk

  • Sikre at anlægget altid fungerer optimalt

  • Øge anlæggets levetid

  • Reducere energiforbruget

  • Reducere driftsomkostningerne

  • Sikre at anlægget måles, kontrolleres og vedligeholdes jævnligt

JRV servicerer og validerer altid ventilationsanlæg iht. VENT-Ordningen

Ønsker du at vide mere om vores serviceydelse, eller er du i tvivl om, hvorvidt dit anlæg fungerer optimalt?

Vi sidder altid klar til at rådgive og hjælpe dig, og kommer gerne ud for at vurdere og tale om dit anlægs servicebehov. 

Kontakt en af vores erfarne medarbejdere her, og få en uforpligtende samtale om dit ventilationsanlæg.